Kometen 82 32 53 30
Galaksen 51 71 78 16
galaksen@bhuniverset.dk / kometen@bhuniverset.dk
Persondata må ikke anvendes på disse mails

Madpolitik

Madpolitik For Børnehuset Universet

Alle børn i Børnehuset Universet skal have et sundt frokostmåltid. Formålet med loven om et sundt frokostmåltid er at medvirke til at skabe sunde kostvaner hos børn og bidrage til børnenes generelle trivsel og udvikling. jvf. uvm.dk

Mad og måltider er en vigtig del af dagligdagen i Børnehuset Universet og vi bruger måltidet som et pædagogisk redskab. Vi ønsker at gøre måltidet til et højdepunkt på dagen, hvor børnene får god, sund mad, hygger sig, øver sig i at spise, tale sammen, hjælpe hinanden og udvikle deres sociale kompetencer.

Vi arbejder ud fra følgende tre værdier, som vedrører både selve maden og rammerne omkring måltidet, og vi ser de elementer som afgørende for at lykkes med det gode måltid:

Det er de voksnes ansvar at bestemme, hvad og hvornår vi spiser. Men barnet selv hvad det vil spise og hvor meget.

  • Måltiderne er et fælles anliggende, som vi samarbejder om på tværs af faggrupper i huset. Vi ønsker, at alle børn oplever ro, tryghed, god stemning og gode samtaler under måltidet.
  • Maden skal være varieret, velsmagende, indbydende og økologisk, og tilpas udfordrende til at udvikle børnenes mad- mod og madglæde.
  • Måltiderne er højdepunkter, som vi glæder os til hver dag. Vi skaber gode og hyggelige rammer for måltiderne ved at være gode rollemodeller ved bordet og sikrer at børnene udvikler selvhjulpenhed gennem inddragelse før, under og efter måltidet

Vegetar køkken

Vores køkken i Børnehuset Universet er et vegetar køkken valgt af forældre og bestyrelse.

Husets madmor er specialiseret inden for de vegetariske køkken og sørger for at børnene for sund kost, rig på vitaminer, mineraler og kostfibre foruden beskyttende plantestoffer. Hun bruger friske råvarer og plantebaseret veggie kød i opskrifterne, så børnene får varieret smagsoplevelser under måltidet.

En sundhedsfremmende vegetarisk kost er primært sammensat af naturlige råvarer fra planteriget såsom frugt, grøntsager, bønner, linser, havregryn, fuldkornspasta, rugbrød, nødder m.v. Dvs. hele planter, som ikke er blevet raffineret

”Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarisk kost sammenlignet med en vestlig gennemsnitskost nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.”
Fødevarestyrelsen

Maden

Børn indtager op imod 70 % af deres energi, mens de er i vores institution, og kvaliteten af den mad, der serveres, er derfor meget vigtig.

Vi gør os derfor umage for at lave mad med variation og velsmag hele tiden. Børn udvikler deres madglæde og mad – mod igennem barndommen. Vi ser det som en af vores opgaver at understøtte, at børnene udvikler glæde ved at spise varieret og sund mad.

Vi er en vegetarisk daginstitution. Vi laver mad fra bunden af friske og økologiske råvarer i sæson.

Vi har fokus madspild og at maden ernæringsmæssigt er målrettet børn. Vi har Det Økologiske Spisemærke i sølv men har en ambition om at nå at få Guldmærke inden 2024.

Vi sørger for, at maden er sund og passer til børnenes behov og alder. Vi følger Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger for børnemad. Vi tager hensyn ved fødevareallergi og kan lave specialkost ved æg og/eller laktose allergi, hvis det er lægeligt anbefalet og beder om lægeerklæring. Kulturelle og religiøse hensyn imødekommes.

Vi arbejder ud fra følgende principper i køkkenet:

Økologi, madspild og bæredygtighed

  • Vi laver vegetarisk mad.
  • Vi har Det Økologiske Spisemærke i Sølv, og træffer bevidste valg, når vi vælger en fødevarer i konventionel kvalitet.
  • Vi arbejder aktivt med madspild, da madspild er miljøbelastende og dyrt.
  • Vi bruger fx overskydende brød til croutoner, og kommer grødrester og grøntsagsrester i brødet til mellemmåltiderne. Ugens rester i løbet af ugen.

Råvarekvalitet

  • I vores køkken bliver der brugt mange fuldkornsprodukter, grønsager og proteinholdige ingredienser som bønner og linser som alternativ for kød
  • Vi laver maden fra bunden af friske råvarer af høj kvalitet, fordi det giver større smagfulde og sanselige oplevelser.
  • Vi bager vores brød fra bunden, sylter når det giver mening og laver så vidt muligt vores egen pålæg og mayonnaise.
  • Vi indkøber så vidt muligt hele, friske råvarer, og undgår halv- og helfabrikerede varer.

Sæson

  • Vi lader os inspirere af sæsonerne i vores menuplanlægning, så man

kan mærke årets gang på tallerkenen.

Sanseoplevelser

  • Vi smager al mad grundigt til med surt, sødt, salt og bittert, og sørger for umami i maden. Balancen mellem de fem grundsmage er afgørende for om maden smager – også det salte og søde.
  • Vi vægter, at maden smager af noget og bruger gerne fx friske krydderurter til at give maden sanselighed og smag.
  • Vi arbejder aktivt med madens udseende og konsistensen, for at gøre vores måltider til sanseoplevelser hver dag. Maden skal smage af noget og børnene skal præsenteres for forskellige konsistens i maden.
  • Vi sørger for, at der altid er små skåle med toppings eller krydderier som tilbehør, så børnene selv kan præge maden

Plantebaseret kød

  • En plantebaseret kost består af hele og uforarbejdede planter som frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og fuldkorn.
  • Et plantebaseret måltid er et måltid, der er tager udgangspunkt i planter, som er fortrinsvis hele og uforarbejdede.
  • Et plantebaseret produkt er et produkt, som består 100 % af planter.

Madplan

Der tilbydes morgenmad for de tidligt ankomne børn (ind til kl. 7.30) og formiddags-snack. Hver dag serveres der ligeledes frugt og hjemmebagt groft brød til eftermiddag.

mandag: semi- varm ret (suppe eller grød)

tirsdag: kold ret (rugbrødsmadder)

onsdag: varm ret (plantebaseret veggie ret eller fisk)

torsdag: kold ret (rugbrødsmadder)

fredag: varm ret eller kold ret.

Sukker

Vi vil gerne begrænse børnenes sukkerindtag, så det er forældrene, der har overblikket og ansvaret for, hvor meget sukker deres barn får.

  • Sukker bruges velovervejet i køkkenet. Det er typisk som krydderi i forbindelse med tilsmagning eller i syltning.
  • Der serveres ikke sukker til morgenmaden, og der bruges ikke sukkerholdigt pålæg som chokolade og syltetøj Der er undtagelser, men stadig tænkes der over mængden af sukker, og der suppleres med frugt og grønt.
  • Undtagelserne er fx:
  • Julefest: Børnene får æbleskiver med syltetøj, risengrød med kanelsukker, pebernødder eller lignende
  • Fastelavn: Børnene får eksempelvis boller med farvet glasur, rosiner og/eller popcorn. (børn op til 3 år må ikke få popcorn)
  • Specielle mærkedage så som, institutionens fødselsdag, Eid-fest, afslutning for skolestarterne osv.
  • På rigtig varme sommerdage, kan der serveres saftevand/sorbet is for at få børnene til at indtage nok væske

Sukker til fødselsdage:

Det er altid dejligt, når forældrene ønsker at tage noget med og bidrage til festen, når barnet fejrer fødselsdag i institutionen. I løbet af året er der mange fødselsdage, og vi ønsker derfor at fødselsdagene markeres på anden vis end ved søde sager.

Alternativer til søde sager er eksempelvis: –

  • Frisk frugt eller grøntsager anrettet på en festlig måde
  • Kardemommeboller bagt sammen som en mand eller kone med flag
  • Tørret frugt
  • Popcorn
  • Pindemadder
  • Bananpandekager uden tilsat sukker

Indkøbspolitik:

Vi indkøber fra et samlet sted i Hørkram og det er husets køkkenleder der står for indkøb for det udmeldte budget. Vi sigter på at ramme stort set al indkøb til økologisk indkøb da vi er hr en ambition om at overgå fra sølvmærke til guldmærke institutioner.